Hej med dig,
Velkommen til dette
nyhedsbrev der er lidt længere end de foregående.
Du kan her læse første del
af artiklen om Fredfyldte rum. Anden del af artiklen kommer i næste nyhedsbrev.
Længere
nede i nyhedsbrevet kan du læse om et helt specielt rabattilbud vi giver de
første 50 der køber kurser hos Che Bello Design.
Der er også noget om at
tjene penge på at
anbefale Che Bello Design kurserne, og få dig en god ekstra indtægt hver måned –
uden det store arbejde. Der er også lidt om nye produkter.
Så rigtig god fornøjelse med
nyhedsbrevet.
Fredfyldte rum
I denne første del af artiklen
ser vi på:
-
Living – at leve –
Opholdsstue
-
Eating – at spise –
Køkken
-
Sleeping – at sove –
Soveværelse
I denne moderne hektiske
verden er det vigtigt at begrebet ”hjem” forenes med tanken om et sted, hvor det
er muligt at trække sig tilbage, slappe af og lade op.
Luk op for de gode energier,
en smule spiritualitet og masser af smuk og rolig atmosfære.
Jeg håber med dette, at
kunne inspirere dig til at svinge tryllestaven derhjemme og gøre hjemmets rum
til fredfyldte personlige oaser, hvor du og din familie kan slappe af.
Med et touch af Neo Feng
Shui og moderne indretning vil jeg føre dig igennem hjemmet rum for rum, og give
dig ideer til hvordan du kan skabe fredfyldte rum i dit hjem.
Rod
ingen adgang
Som du sikkert allerede har
gættet, vil jeg starte med at understrege, at rod har ingen adgang i fredfyldte
rum.
Rod
og gode energier er som hund og kat, så hvem kan være afslappet, og hvem har
lyst til at være en del af det?
Så det første du skal gøre,
er at forvise dit rod.
Sorter og ryd op.
Smid alt unødvendigt ud. Har
du ikke brugt en ting eller et stykke tøj i over et år, så overvej om ikke det
er på tide at slippe. Husk, at ved at skille sig af med gamle ting gør man plads
til nye i sit liv.
Dernæst skal du tænke
naturmaterialer, bløde behagelige farvenuancer og omhyggeligt udvalgte møbler og
tilbehør.
Så har du
grundingredienserne til at skabe fredfyldte rum i et moderne hjem fyldt med
aktivitet.
Hvad enten du bor i
lejlighed eller hus, så gå dine rum igennem og tilføj lidt af de gode energier
og behagelig atmosfære.
Opholdsstuen

For at din opholdsstue, som
er et ret socialt aktivt rum, kan udtrykke fred og ro – er det vigtigt, at du
omgiver dig med materialer (gerne natur materialer) og farver som gør dig glad,
virker beroligende og afstressende.
Eftersom opholdsrummet er et
af de mere ”travle” rum, er det vigtigt at skabe en harmonisk balance imellem
former og funktioner i rummet. Det at et rum virker harmonisk skyldes
hovedsagligt rummets farvevalg, møbelvalg samt valg af tilbehør og belysning.
Der skal være plads til de
funktioner der ønskes i rummet, derfor kræver det planlægning og sans for
detaljer at få et rum til at fungere optimalt, harmonisk og med et fredfyldt
touch.
Selvom din opholdsstue er
et aktivt rum, hvor der skal være plads til børn, gæster og daglige sysler, så
kan du alligevel godt tilføre rummet lidt rolig, behagelig lounge stil.
Det er vigtigt at der er et
”chill out” område (afslapnings område) i rummet, hvor roen og freden kan sænke
sig et øjeblik.
Start
evt. med et hjørne i stuen som du udnævner til ”chill out” område.
Du kan male en behagelig
farve på væggen (eller blot et felt), brug gerne et par baner tapet.
Du kan placere en behagelig
lænestol, måske med matchende puf til fødderne.
Du kan også vælge nogle
oversizede gulvpuder med tilhørende og matchende mindre puder. Det ultimative
relax møbel i en stue er en stor og indbydende sofa i en rolig farve og gerne i
natur materiale.

Lad naturen komme ind i form
af noget natur materiale, grønne planter og selvfølgelig smukke friske blomster
i dine yndlingsfarver.
Du kan
også samle store og små sten og placere dem på store fade med masser af bloklys.
Nogle smukke glasskåle med
vand, flydelys, sten eller blomsterhoveder skaber både god energi og en god
stemning.
Prøv også at placere store
og små sten i dine potter til planter (f.eks. ved opstammet plante, oliventræ
eller andet)
Hvis du om sommeren finder
nogle fine små stykker drivtømmer ved stranden, er det flot at mikse dem sammen
med stenene.

Den knitrende behagelige lyd
af ild virker også beroligende, men giver samtidig en let energi og varme.
Køkken
Det at spise i selskab med
familie og venner er en af de hurtigste veje til afslapning. Det er
afstressende, hyggeligt og stemningsfyldt.

Det moderne spise-køkken
eller alrum, hvor både mad tilberedes og spises i samme rum, er som regel et
velfungerende rum.
Her kan familien være sammen
før, under og efter madlavningen.
Aromaerne spredes i rummet
og appetitten stiger, samtidig kan man ”samtale” under hele processen.
Der findes ikke såkaldte
regler for at kunne lave dette, også aktive rum, fredfyldt. Men et stort plus
vil selvfølgelig være ”rod ingen adgang”.
Det vil sige at man
minimerer ting og sager på køkkenbordet, at man fjerner opvask og sørger for at
køkkenet er rent og pænt. (til dette kan alle familiemedlemmer bidrage)
Frugt og friske blomster er
et must i køkkenet.
Det
rustikke
Du kan vælge den rustikke
landkøkkenstil med masser af varme og fine detaljer med touch af Shabby chic.
Prøv her at få
naturmaterialer frem i form af træmøbler, rustikke klinker, granit eller måske
en stenvæg. Understreg gerne med naturlige farve nuancer.
Skal der lidt kulør på, så
gør det i form af tilbehør så som: krus, krukker, viskestykker, servietter
blomster osv.
Det
minimalistiske
Er du mere til det
minimalistiske look, så tænk former og funktioner.
Her skal du huske at ”less
is more” I det minimalistiske køkken alrum kører alle skuffer lydløst på
skinner, alle overflader er blanke, knivene er altid skarpe og alt unødvendigt
er ude af syne.
For at få lidt blødhed ind i
denne køkkenstil, kan du kombinere high-tec elementerne med de mere naturlige
materialer.

Du kan her kombinere stål og
granitfladerne med evt. marmor i natur og kirsebærtræ.
Lyse behagelige farver på
vægge og tilbehør bløder også op og skaber et fredfyldt look.
Friske krydderurter og
simple glasvaser med enkelte afskårne blomster tilfører rummet atmosfære og
balance.
Husk at holde orden i
skuffer og skabe. Der er ikke noget mere stressende og dårligt for
samvittigheden end at vide at krummerne hober sig op i skufferne, og der er mel
drys i skabet.
Imod mange moderne familiers
ønske så er TV i køkkenet en dårlig ide’. Det er her der skal hygges, spises og
tales sammen, og det kan være både stressende og irriterende, når et eller flere
familiemedlemmer vender siden til pga. et tv program.
Lidt kvalitets tid og ro
skal der til, for at skabe et fredfyldt og harmonisk køkken.
Soveværelse
Det er i dit soveværelse og
din seng du tilbringer de fleste af døgnets timer. Her henter du dine drømme og
din nattesøvn, og det er her du virkelig skal lade op og hente energi til næste
dag. Derfor skal dette rum være det mest fredfyldte af alle dine rum.
Sørg for at dit soveværelse
er så simpelt som muligt. Det kan sagtens både være enkelt og hyggeligt på samme
tid.
Du skal have så få møbler
som muligt, da der ikke skal være for mange ”forstyrrende” elementer i dette
rum.
Vælg nogle matchende
lyse farver der gør dig glad. Mal evt. et felt ved hovedgærdet på din seng,
eller tapetsere feltet med behageligt mønstret tapet.
Din seng er selvfølgelig det
vigtigste møbel i dette rum.
Sengen kan du placere op ad
en væg, men helst ikke lige ud for døren til soveværelset, da der kommer for
megen forstyrrende energi ind herfra.
Placer sengen således at du
kan se døren fra din plads i sengen. Det giver ro i underbevidstheden, at man
kan se hvem der kommer ind i rummet.

Sengetæppet er også vigtigt
da det synsmæssig dækker en stor flade i rummet.
Vælg her en farve der
matcher rummet: Det må gerne være en kontrast nuance.
Denne farve kan du føre
videre til puder og meget enkelt tilbehør.
Så vidt muligt skal du undgå
spejle i dit soveværelse. Hvis du gerne vil have spejl op, så sørg for at du
ikke ligger og ser dig selv i det fra sengen, - det forstyrrer din
underbevidsthed, der gerne skal have fuldstændig ro i dette rum. Placer gerne et
spejl der reflekterer himmel eller hav udsigt.

TV ingen adgang i dette rum
– sorry! Det skaber for mange forstyrrende energier.
Prøv i stedet med en skjult
mini cd’afspiller (evt. i et skab), og spil noget afstressende musik du kan
falde til ro til.
Dette er også helt
fantastisk til et lille meditations break midt på dagen.
Belysningen skal, ud over
det naturlige sollys, være blødt og behageligt. Så vidt muligt skal du sørge for
at soveværelset vender mod øst, hvis det kan lade sig gøre. Det giver en
naturlig energi til dagens start at følge solen stå op, når man selv skal op.
Fredfyldte farver
Vælg så lyse farver som
muligt. Mørke farver er for kraftige og for aktive til fredfyldte rum. De lyse
farver stimulerer de mentale sanser. Lysere farver tillader mere mikset
møbelvalg, samt valg af evt. mønstrer til rummet, da de ikke er så dominerende
som kraftige farver.
Jeg håber at du et blevet
inspireret til at bruge nogle af disse ”fredfyldte” ideer til dit hjem.
Der kom en smule Neo Feng
Shui med, men det synes jeg er en vigtig ingrediens i et fredfyldt rum. På
Boligstylist
kurset er der et helt modul med det spændende Neo Feng Shui.
I næste nyhedsbrev
fortsætter vi med fredfyldte rum del 2.
Her er det med følgende
overskrifter:
-
Bathing – at bade –
Badeværelse
-
Working – at arbejde –
Kontor
-
Outdoor living – ude liv
– Have/terrasse
Så indtil næste gang, så
prøv dig frem til du finder din egen perfekte måde at skabe fred i dine rum.
Dernæst er der kun en ting at gøre……AFPRØV!
Kick back and relax
Rigtig god fornøjelse.
Med venlig hilsen
Jane Isabelle
Che Bello Design

PS:
Hvis du synes det jeg skriver i disse nyhedsbreve er spændende og
inspirerende, så videresend det til dine venner, kolleger, og familie,
Så
hjælper du dem med at få gode ideer - helt gratis - og du hjælper mig med at få
udbredt kendskabet til nyhedsbrevet.