Med dette nyhedsbrev bydes du endnu engang hjertelig velkommen hos Che Bello Design's boligindretnings tips. Der er gennem tiden kommet flere ønsker fra læsere om et artikeltema, der omhandler det hvide look i indretningen.
Selv om jeg, som mange af jer ved, er fortaler for at krydre med et par farveklatter i indretningen, så elsker jeg skam selv det hvide snit, som jeg kalder denne farvepalet.
Jeg har haft flere opgaver med ønsket om hvidt i hvidt, det er der kommet denne lille artikel ud af.
Jeg håber du kan lide det og at du vil lade dig inspirere af et par rene linjer til dit hjem. Længere fremme kan du glæde dig til Che Bello News.
De fleste mennesker vælger hvidt til boligindretningen. Mange ønsker den hvide farve som basis farve, hvor mere kulørte farver kan tilsættes enten i form af tapet, enkelte farvede vægge eller tilbehør.
At vælge hele indretningen i hvide toner, kun "forstyrret" af en enkelt plante eller farverig bog, er også et valg som rigtig mange ønsker.
Hvid symboliserer renhed og lethed. At vælge hvid som gennemgående farvepalet forpligter til orden og renlighed.
Hvid er ikke blot en farve, men en vifte af nuancer. Før du går efter det hvide snit i dit hjem, så overvej hvilken tone hvid du ønsker.
Kig på dine møbler og dit tilbehør - vurder om det skal være helt sterilt hvid, om der skal blødes en smule op med grålig, blålig eller grønlig tone. Når du har bestemt dig til hvilken nuance du ønsker, så hold dig til denne.
Bland ikke f.eks. blålige og grønlige hvide farver sammen. Derimod er det fint at tilføre dit hvide valg med andre natur farver som lette beige og brunlige farver. Du kan også vælge meget lyse pastel farver.
Du kan også krydre dit hvide snit med lidt farverigt kunst på væggen eller friske blomster i vasen.
For at gennemføre et rent hvidt snit er udgangspunktet, efter de hvide vægge, at tænke hvide møbler.
Nej, vær ikke bange! Hvide møbler er ikke svære at holde end andre nuancer. Hvidt skind vil jeg nok anbefale, idet at det er nemt at tørre over med en klud - vaskes af i sæbespåner og pleje med produkt fra forhandleren.
Møbler af bomuld kan vaskes eller renses. I mit sommerhus er der hvide skind sofaer, der blev født helt tilbage i starten af 90'erne.
De har været med på flyttelæsset flere gange gennem årene - bl.a. har de i en periode boet i Rom.
Nu er de på pension i mit sommerhus. Men de holder sig stadig smukke og prydes med mørke lilla pelstæpper om vinteren og lyse om sommeren.
I Spanien, hvor vi bor det meste af året, er møblerne også i hvidt skind, tilført puder og tilbehør i tidens trend.
Det rene og lette indtryk, som hvide nuancer har på et rum, er opløftende og meget positive. Hvis du vælger et rent hvidt snit, så husk på at orden og ryddelighed er et must.
På køkkenfronten er trenden lige nu hvid eller sort (eller begge), men langsomt bevæger vi os over i det brunlige og træsorter igen.
Men ingen tvivl om at et hvidt og meget lyst køkken altid vil være en smuk klassiker.
Brug hvidt porcelæn og service som basis udstyr i køkkenet og tilsæt evt. lidt farvet tilbehør eller service dele efter trend.
Hvidt er især et godt farvevalg til den minimalistiske stil, men selv andre stilarter gavnes i den grad af hvide elementer. Indehaveren af dette køkken er gået efter det meget enkelte hvide snit i køkkenet. Der er så godt som intet, der bryder den skarpe hvide linje. En enkelt plante og blomst bløder op i stilvalget.
Rent bad. Her er det hvide snit ført videre til badeværelset. Den hvide farves rene skær understreger badeværelsets funktion.
Her kun brudt af naturfarvede elementer som søstjerne, håndklædekurv og billeder.
Hot og flot. Andre steder du kan tilføre hvidt er på gulve og trapper. Det giver en fantastisk let, nærmest svævende og luksuriøs fornemmelse, når der er hvide gulve og trappe i et rum - Samtidig er det super hot.
Hvis du vælger at male gulve og trappetrin, så husk at afslutte med kraftig lak (skibs lak). På trappen er det en god ide' at lægge en smuk løber midt på trinene, det skåner mod slid af mange skridt op og ned af trappen.
Når vi kommer til soveværelset, så er der kun en ting at sige: Knasende hvidt og luftigt sengelinned. Det symboliserer renhed, og lethed når du skal sove. Brug også hvidt sengetæppe i dit soveværelse. Sengen er det største møbel i rummet og et meget mørkt sengetæppe vil virke kompakt og tungt, medmindre du har et kæmpemæssigt soveværelse.
Lad dit soveværelse fremstå så hvidt som muligt, brug blot få udvalgte farver i dette rum. Der skal være synsmæssigt ro i soveværelset. Hvorfor? - Jo fordi der er her du skal sove, hvile og drømme smukke drømme.
Che Bello News
Ugebladet Søndag - læs det mandag
De danske ugebladsartikler kan være længe undervejs. For halvandet år siden blev der skrevet en artikel om Che Bello Design her på Mallorca.
Den udkommer nu. I mellemtiden er vi flyttet til et nyt og bedre sted. Dermed er indretningen i artiklen ikke opdateret.
Men hvis du har lyst til at "møde mig" i Ugebladet Søndag, så kan det købes fra mandag den 26. oktober og hele uge 44. Sig eller vis gerne videre til venner, kollegaer og bekendte.
Hot Hot Hot!!
Nye muligheder og karriere via E-learning
På grund af situationen på jobmarkedet lige nu, så vælger rigtig mange at opgradere deres kompetencer. Det er en rigtig god ide at udvikle sig løbende, men mange har bare et problem med at få tid til det. Økonomien kan også nogle gange være en barriere.
Et Boligstylist eller Dekorations kursus, er en rigtig god ting at have på dit cv, hvis du ønsker kreativ kunnen indenfor disse fag. Du kan naturligvis også bruge det til at højne dine egne evner på hobbyplan.
Der er mange fordele ved E-learning. Denne undervisningsform er mere populær end nogensinde. Online kurser er hotte! Dels fordi du får frihed til selv at bestemme tempo og hvornår du vil læse. Du kan gøre det når DU har energi og når det passer DIN kalender. Her er ingen bestemte møde tider.
En anden ting er, at uddannelsen er meget fordelagtig - også prismæssigt. Uden at det går ud over kvaliteten. Det er altid billigere at lave en online uddannelse. Ingen udgifter til instruktører, lokaler, forplejning og så videre.
Hop ind og læs meget mere om vores populære kurser her
Kurserne kan stadig betales i små lette rater.
Glæd dig
Næste gang, mine damer og herrer, så glæder jeg mig til at præsentere dig for det helt nye Che Bello Design look.
Vi arbejder i øjeblikket på højtryk med et nyt design til siden. Bloggen får også en tur i opdaterings maskinen - og her vil der jævnligt være nyt om dekoration, indretning, livsstil, Mit Mallorca og mine iagttagelser på godt og ondt (med et glimt i øjet)
Jeg glæder mig til at havne i din indbakke, sprællende glad og med "NYT" som tema næste gang.
Husk at læse Ugebladet Søndag og at du stadig kan få gratis
Happytips her
Mange kreative hilsner
Jane Isabelle Laponnel