Afslappet stil
Jeg håber at du har en dejlig afslappet
sommer og at du, her i sommerens løb, har mulighed for at ligge hverdagens
stress og jag lidt til side, tænke ”egne”tanker og skubbet lidt til
kreativiteten.
Den afslappede stemning kan du med fordel videreføre
til dit hjem. Det vil jeg skrive lidt om her.
Inden længe vil du bl.a. blive præsenteret for et
helt ”Relaxed home” tema - det hører du mere om i næste nyhedsbrev.

Den afslappede boligstil vinder mere og mere indpas i vores indretning.
Det er som om at vi, efter hektiske arbejdstimer væk
fra hjemmet, får mere og mere brug for at komme hjem og fornemme en afslappet
atmosfære.
Stilfuld Ja tak! Men med fuldendte afslappede
detaljer og stemninger, der får os til at slappe af, lade op og føle os hjemme.
Den minimalistiske kantede stil blødes op med
afslappede toner og touches.

Tendenser fra catwalken smitter af i vores hjem og
feminine nuancer bliver budt indenfor.
Den afslappede stil skaber tryghed, hygge og velvære.
Stilen er varm og med et uhøjtideligt look.
Samtidig er den flot en kontrast til det populære
minimalistiske og rene look.
Selvom stilen kaldes afslappet betyder det ikke, at
der er tale om tilfældige og lette løsninger.
Faktisk kræver denne stil gennemtænkte farvevalg,
materialer og tilbehør, for at skabe den helt rigtige stemning og look.
Direkte fra catwalken ses lige nu bl.a. luftige stoffer, store mønstre, feminine
blomster, palietter og perler, vintage smykker og tøj.
Fra naturen ses det rå træ, flet, dyreskind og
smukke sten. Med materialer som disse kan du nemt bløde op i din indretning.
Har du mod på kontraster, så prøv at lade design
møblet få selskab af lidt feminine blomster eller noget råt skind alt efter hvad
du synes mest om.
Det er let at gå til, husk blot at bevare det simple
look, altså ikke at ”over do”. Det er det simple der gør det afslappede
fuldendt.

Den mere afslappede indretning udtrykker bedre din personlighed, da den gør
plads til at reflektere dine hobbies, dine drømme, dine interesser, dine minder
m.m. Det kan for eksempel være:
-
Enkle familie fotos – gerne samlet som galleri
-
Rejse minder fra dine yndlingsrejser
-
Excentriske vintage smykker eller beklædning
-
Blomstret porcelæn
-
En stak yndlingsbøger
En anden mulighed til at skabe afslappet stil er:
-
Lyse og feminine farver
-
Smukke mønstre
-
Stof i lærred, silke, velour og mohair
-
Træ materialer, rattan og skind
Du
kan nemt løbende ændre din afslappede stil i dine rum, som sæsonen eller moden
skifter, eller som din smag og dine behov skifter.
Den afslappede stil kan flyttes. Forstås på den måde at man generelt i afslappet
stil koncentrerer sig om flytbare løsninger som:

Et afslappet look betyder også spontanitet. Tænk ”afslappet” når du indretter,
og du vil hurtigt opdage, hvor nemt du kan tilføre dit hjem små afslappede
gevinster og detaljer. Det er kreativt og super sjovt.
Brug gerne et strejf af humor og opfindsomhed – det
er bl.a. det der skaber den unikke personlighed.
Gå alle dine rum igennem og sving din egen
personlige og afslappede tryllestav.
Med mindre dit hjem præges af din egen personlighed og dine egne ideer, vil det
ikke fremstå som hjertevarmt, unikt og afslappet – hverken for dig selv, din
familie eller dine gæster.

Den afslappede stil har fem temaer:
-
Enkelt afslappet – den rene afslapning
-
Romantisk afslappet – det blomstrende feminine
-
Sensuel afslappet – forkælelse med farver og
former
-
Elegant afslappet – touch af klasse
-
Eclectic afslappet – blandede impulser
Disse temaer og alverdens andet indretningsstof,
trend og tendenser kan du bl.a. lære og læse meget mere om i den nyhed jeg
brænder for at fortælle dig.
Jeg håber at du kan bruge de afslappede indretningstanker, jeg her kort har
skrevet om. Nu til Che Bello News!


Fornøjelige hilsner fra styrmanden
Jane Isabelle Laponnel
Che Bello Design
