Nyhedsbrev fra Che Bello Design

 

 

 
 

 

Entre’ – Velkommen

 

 

Entreen er stedet, hvor gæsterne bydes velkommen.

 

Det er her man får det første indtryk af hjemmet.

 

Entreen er også det første rum I møder, når du og din familie kommer hjem fra job, skole og andet. Derfor er det vigtigt at netop dette rum giver jer en følelse af at være velkommen hjem.

 

 

Udenfor:

 

Før du indretter din entre’, skal du lige bevæge dig udenfor og se om der er ”velkomne energier” omkring din hoveddør.

 

Hvad enten  du bor i hus eller lejlighed, er det vigtigt at der er noget der indikerer at netop denne dør er dejlig og helt speciel at gå ind ad.

 

Du kan for eksempel lægge en smuk dørmåtte, hænge et flot skilt eller billede på døren.

Du kan sætte en skulptur eller smuk krukke ved døren med en skygge plante i.

 

Lad dig inspirere af årstiderne, så dit indgangspartiet er ”opdateret” alt efter hvilken tid på året det er. Lad forårsblomster og løg spire og sommerblomsternes farver og glød pryde din indgang.

 

 

 

Du kan også sætte levende lys i lygte huse eller krukker.

 

Det pynter især i den mørke tid sammen med kurve med kogler og æbler eller andet.

 

Tænd gerne de levende lys når du venter gæster, det giver dem en dejlig følelse af at være rigtig velkomne hos dig.

 

 

 

 

Husk at en indgang er en indgang hvad enten du bor i hus, lejlighed eller andet. Ved din dør er det dig der bestemmer, og her kan du sætte dit kreative præg og byde dig selv og gæster velkommen.

 

 


 

 

Indenfor:

 

Når du skal indrette entre’, stor eller lille, skal du starte med at tænke på familiens behov.

For eksempel: er det en børnefamilie eller er entreen kun til gæster og ”fint brug”.

 

Udover at være velkomstzone kan entreen linke videre til husets andre rum, i form af farver eller stilvalg.

Selvom der måske er småt med plads i entreen, kan der med fordel eksperimenteres med nye og spændende ideer.

 

 

 

Det anbefales at, når du når du vælger stil til entreen, så lad dig lede af stilen i de rum der støder op til entreen.

Hvis rummene op til entreen er indrettede i forskellige stilarter og med forskellige farver, er det en god ide’ at skabe et nedtonet look med afdæmpede farver – for dermed at opnå er mere sammenhængende præg.

 

Hvis din entre’ er nordvendt og dermed kun får lidt eller intet naturligt lys, skal du tænke på at male lyse og gerne varme farver.

Hvis du ønsker at bruge kraftige og mørke farver i en nordvendt eller lille entre’, sørg da for at kombinere farvevalget med god kunstig belysning, for at opnå en flot effekt og samtidig bringe noget lys til rummet.

Farver i entreen bidrager til at ”knytte” forskellige rum til hinanden.

 

Husk at du kan nøjes med at male et felt eller bruge få baner tapet.

 

 

 

 

Lys:

 

Rulle eller foldegardiner maksimerer det naturlige lysindfald, samtidig virker de mindre dominerende end gardiner. Hvis muligheden er for det, er ovenlys i en entre’ fremragende til at skabe et lyst og luftigt præg.

 

Væg og loftophængt belysning har mange fordele frem for bordlamper i entreen. Ønsker du et minimalistisk arkitektonisk præg er installering af lavvoltslys en god løsning.

En lysekrone er en god løsning, hvis man ønsker herregårds stemning i entreen. Med væglamper kan du skabe dramatik og et dekorativt look.

 

Konsol borde eller kommoder med lamper har visuel appeal imens væglamper giver bedre plads udnyttelse.

 

 

 

Gulvbelægning

 

En kombination af en hård gulvbelægning som for eksempel træ, sten, marmor eller klinker sammen med et løst tæppe eller en løber, er både en flot og praktisk løsning til dette rum, hvor der kan være stort slidtage.

Sørg for et tæppe der kan vaskes eller renses.

 

 

 

 

 

Rum udnyttelse

 

Hvis det er muligt så brug rummet til andet end blot passage. Udnyt rummets muligheder på en spændende og kreativ måde.

Måske er der mulighed for at lave noget opbevaringsplads under en trappe eller indbygge et skab, så overtøj og sko er af vejen.

I en lidt længere og smal entre’ kan ekstra opbevaringsplads opnås ved at lave en fast bænk – gerne med smarte puder på. Ved at lave hængsler på sædet kan bænken bruges til opbevaring.

 

Ved lidt større entreer er kombinations mulighederne utallige, for hvad rummet kan bruges til, udover velkomstzone.

 

 

For eksempel:

 

 

Et sted til samle objekter

 

 

 

 

Et læsehjørne

 

 

 

 

Et lille hjemmekontor

 

 

 

Et sted for god kunst

 

 

 

 

Et sted at afprøve kreative

ideer

 

 

 

 

   Praktisk, stilrent og nem ide’

 

 

Kun fantasien sætter grænserne.

 

 

 

 


 

 

Med venlig hilsen


Jane Isabelle Laponnel
Che Bello Design