Forsiden

 

Online kurser

BoligStylist

IndretningsKonsulent

Dekoratør Kursus

Dekoratør Erhverv

Menu of Life Kurser

 

Indretning

Neo Feng Shui

Livsstil

Dekoration

Spanien

Foredrag & Events

Nyhedsbrev

Præsentation

Artikler & nyheder

Kontakt

Site Map

 

 

 

 

 

 

Vil du være Indretnings Konsulent?

Lær boligindretning via e-learning, og få dit Indretnings Konsulent certifikat i løbet af kort tid. Du læser over internettet, når du har tid og lyst.

 

Che Bello Academy giver dig nu muligheden for at føre din drøm om at gøre boligindretning til din levevej ud i livet.

Efter at du har fulgt mit Boligstylist kursus, har du adgang til denne uddannelse.

Du vil videreudvikle dit talent for boligindretning, og mulighederne vil være adskillige for dig, hvis du ønsker dette kreative erhverv skal være din levevej eller dit bierhverv.

 

Jeg guider dig, støtter dig, og følger dig hele vejen gennem uddannelsen. I denne spændende og uddybende online uddannelse, vil du lære alt det, du har behov at vide, for at du – med succes – kan arbejde professionelt i denne branche.

 

Alt sammen i dit eget tempo, og når du har tid og lyst.

 

Så hvis du:

  • Ønsker at gøre boligindretning til din levevej

  • Føler, at du ikke får inspiration nok gennem medierne og boligprogrammerne

  • Brænder for at videregive dine kreative ideer til andre – og tilmed få betaling for det

  • Drømmer om spændende messebesøg i ind - og udland som inspirationskilde

  • Gerne vil arbejde med boligindretning, måske ved siden af dit nuværende job

  • Har glædet dig over vores basis kursus, og bare VIL have mere og udvikle dit talent for boligindretning endnu mere

Hvis du kan svare ja til nogle af disse spørgsmål, så er Che Bello Academy´s Indretnings Konsulent uddannelse lige noget for dig.

 

Uddannelse til Indretnings Konsulent

Lad dit eget og andres hjem komme til at ligne en drøm.

 

På Che Bello Academy´s Indretnings Konsulent uddannelse vil jeg lære dig at gøre dit talent til din indkomstkilde. Efter du har gennemgået Che Bello Academy´s Boligstylist kursus, er du nu klar til at dykke dybere ned i dette spændende fag.

 

Jeg vil begynde med at forklare dig forskellen – som jeg ser den – på en Bolig Stylist, og en Indretnings Konsulent.

 

Boligstyling er den grundlæggende viden du skal have til faget. Du starter med at lære, hvordan du med få midler og kreativ sans kan skabe noget smukt i et hjem. Du begynder med dit eget hjem, dine venners, eller familiens.

 

Det var det du lærte på Boligstylist kurset og har allerede der igennem fået en appetizer på dette fag.

 

På denne Indretnings Konsulent uddannelse vil du blive i stand til at erobre verden med din viden, kreativitet, og talent.

Denne uddannelse kan sammenlignes med den Amerikanske Interior Designer uddannelse, som jeg selv har gennemført og nu har videreudviklet til denne online uddannelse, til gavn for dig.

 

Du kan læse mere om mig, og min karriere HER

 

I denne uddannelse vil vi gå dybere ned i de emner du har lært om på Boligstylist kurset. Her udover vil vi lære dig mere om følgende emner:

1. Rumskitsering.

Du lærer en simpel og effektiv måde at skitsere et rum på, og lave en råskitse af rummets detaljer. Du behøver ikke at have tegneevner for at kunne gøre dette.

 

2. Plantegning

Denne råskitse udvikles nu til en plantegning, som er meget vigtig for dig og dine kommende kunder, når du skal præsentere indretningen. Dette lærer du nemt og enkelt via mit trin for trin program.

 

3. Møbel lay-out.

Nu kommer det sjove!! Du lærer at lave et smukt og funktionelt møbel lay-out. Du får et spændende klippeark med masser af møbel elementer, som du let kan printe ud og møblere rundt med på din plantegning. Prøv dig frem til den rigtige løsning er der. (Husk det er lettere at flytte rundt på et papir flygel end et rigtigt)

 

4. Lys i boligen

Selv det mest fantastiske rum kan blive ødelagt af den forkerte belysning. Jeg lærer dig enkle metoder til hvordan du kan lave interessante og dramatiske lyseffekter i ethvert rum i boligen. Du lærer også at indtegne lys til brug på dit møbel layout.

 

5. Stoffer

Du lærer om de forskellige stoffer der anvendes i boligen. Det kan være uld, silke, bomuld, syntetiske stoffer og så videre. Du lærer også, hvilke stoffer der med fordel kan mikses, og hvilke der ikke kan.

 

6. Vinduerne

Vinduerne i boligen er meget vigtige. Her lærer du om gardinvalg samt styling af vindueskarme.

 

7. Tapet

Det er meget oppe i tiden at bruge tapet i boligen. Tapet kan med fordel bruges på mange spændende måder. Dette vil jeg lære dig, og samtidig give dig links til nogle af de mere fantastiske af slagsen.

 

8. Gulvbelægning

Her lærer du om de forskellige former for gulvbelægning: Træsorter, tæpper, marmor, sten, mosaik, fliser, klinker, linoleum, vinyl, med mere. Du lærer at genkende de forskellige arter af tæpper, der findes.

 

9. Farver

Her får du en mere indgående viden om farvelære. Jeg vil lære dig at ”træne dit øje” og give dig professionelle tricks, så du let og med stor sikkerhed kan vælge de rigtige farver til dig selv og dine kunder.

Vi går også dybere ned i de fysiske, følelsesmæssige og mentale virkninger, farver og nuancerne har på os alle.

 

10. Harmoni og accessories

Du lærer alt om harmoniens vigtighed for et rum. Du vil lære at sammensætte et rum med alt fra materialevalg, møbler, farver og accessories. Du lærer, hvordan du gør et rum smallere, længere, højere eller lavere. Du lærer, hvordan du indretter et rum, perfekt ned til sidste detalje.

 

11. Boligens rum

Her gennemgår vi hele boligen – rum for rum. Du lærer bl.a., hvordan du laver skabsplads, løser funktionelle problemer, og hvordan du gør svære situationer til sjove udfordringer. I dette modul vil du også lære specielt om køkken, og badeværelse, som er meget vigtige rum.

 

12. Stilarter

Vi går i dybden med alle de forskellige stilarter f.eks. Koloni, Barok, Italiensk, Empire, Art Deco, High Tech, og mange andre. Du vil lære at genkende dem alle og lære, hvordan du kan bruge dem i din indretning.

 

13. Kundebesøg

Succesfuld indretning er indretning der fungerer for folk. Jeg lærer dig alt det, du skal vide på dine kundebesøg. Alt fra personlig smag, behov, ønsker, budget, med mere.

Du får forskellige spørgeskemaer, som du kan printe ud, som vil kunne hjælpe dig på dine kommende kundebesøg. Du lærer også, hvordan du på flot og professionel vis kan præsentere dine ideer for kunderne.

 

14. Kom i gang

Så er du ved at være klar til at komme i gang med dette spændende erhverv. Jeg lærer dig, hvordan du får startet med succes og får tilfredse kunder. Du får masser af tips og ideer, der vil være nyttige i opstarten.

Herefter er der kun en ting at gøre – at komme i gang!!

Bemærk: Vi forbeholder os ret til at ændre modulernes rækkefølge og indhold Den nøjagtige rækkefølge får du ved tilmelding.

 

Hvordan foregår det?

Uddannelsen til Indretnings Konsulent er en online uddannelse. Det betyder, at al undervisning foregår over internettet.

 

Du kan tage uddannelsen, når du har tid og lyst – hjemme hos dig selv. Der er ingen transport og pressede kalendere, for du bestemmer selv tempoet.

Du kan sagtens gennemføre uddannelsen, mens du passer et andet job ved siden af.

 

Du kan blive optaget på uddannelsen, når du har gennemført og bestået Boligstylist kurset.

 

Når du har fuldført uddannelsen og bestået prøven vil du få et certifikat på, at du er Indretnings Konsulent. Herefter er du klar til at gå i gang med kundebesøg, enten fuldtids, eller som en spændende deltidsbeskæftigelse.

 

Kurset indeholder 14 moduler med let læst tekst, videoklip, og lyd bites. Du modtager opgaver og skemaer til print løbende. Du kan printe alt ud, og komme i en mappe, hvis du foretrækker det.

 

Som studerende på uddannelsen står du ikke alene, selv om det foregår over internettet.

 

Der vil være et diskussionsforum, hvor du kan skrive med mig, og alle de andre studerende. Der kan du stille spørgsmål, og få gode råd fra alle os andre. Du kan også se de spørgsmål de andre studerende stiller.

Dette forum er også en rigtig god måde at netværke på.

 

Du har også ubegrænset adgang til e-mail support under hele uddannelsen.

 

I starten får du også gratis markedsføring via Che Bello sitet. På Che Bello Academy galleriet vil du kunne sætte dit navn og et link til din eventuelle hjemmeside op, når du er færdig på uddannelsen, helt gratis i seks måneder. Dette er en alle tiders mulighed for dig som nyuddannet Indretnings Konsulent.

 

Hvad koster det?

Prisen for denne uddannelse er kr. 5.495,00 + moms

(Kr. 6868,75 incl. 25 % moms)

 

Denne uddannelse udbydes fra foråret 2009. Det er en betingelse at du har taget Boligstylist Kurset, eller at  du har lignende uddannelse

 

Der er mulighed for at dele betalingen for uddannelsen op i flere rater. Læs mere om det her

 

Garanti

Vi er sikre på du bliver glad for dit kursus, men som en ekstra tryghed for dig får du 14 dages fuld fortrydelsesret. Er du ikke tilfreds med kurset, kan du få alle dine penge retur.

 

For denne pris får du:

  • 14 omfattende online moduler - med tekst, videoklip, lydklip og inspirerende billeder.

  • Spændende opgaver

  • Skemaer og formularer du både kan bruge under uddannelsen og i dit arbejde bagefter.

  • Adgang til diskussionsforum, hvor du kan have kontakt med andre studerende, stille spørgsmål, og få inspiration fra andre på uddannelsen.

  • Gratis e-mail support under uddannelsen

  • En stor database med links og adresser. Uvurderlig hjælp til dig, når du skal i gang med at løse opgaver for dine kunder.

  • Adgang til alt materialet i 1½ år incl. adgang til alle opdateringer af uddannelsen i denne periode.

  • Gratis markedsføring via Che Bello websiden

  • Certifikat og uddannelsesbevis

  • En omfattende uddannelse til en lav pris.

  • Mulighed for at begynde på uddannelsen når du vil og total frihed til at læse og studere, når du vil.

  • Mulighed for at opdele prisen på uddannelsen i flere rater

Hvad er e-learning og online uddannelse?

Denne moderne måde at lære på er meget effektiv, og Indretnings Konsulent uddannelsen er opbygget efter de mest moderne pædagogiske principper for e-learning.  

 

Al undervisning foregår over internettet, og du behøver ikke at være teknik nørd for at kunne følge uddannelsen. Det du behøver, er en computer og en internetforbindelse. Alt det andet skal jeg nok forklare dig i begyndelsen af uddannelsen. Behøver du mere hjælp, er vi kun en e-mail væk.

 

Det gode ved e-learning er – udover, at prisen er lavere end ved traditionel undervisning – at man kan læse, når der er tid og energi til det.

Har du lyst til at læse kl. 2 om natten, eller søndag formiddag med pjuskehår og badekåbe, så gør du bare det. Der er heller ikke noget tidspres for du har 1 ½ år til at fuldføre uddannelsen.

 

Tillægsmoduler

Andre tillægsmoduler

Der vil løbende blive udviklet specialmoduler, så du hele tiden er opdateret med din uddannelse fra Che Bello Academy.

 

Eksempler på dette kan være:

  • Colour your home

  • Badeværelse

  • Køkken

Og meget mere….

 

Når du er på uddannelsen vil du blive informeret om disse tillægsmoduler, når de foreligger.

©2008 Che Bello Design

 

 

 

Tilmeld dig vores spændende nyhedsbrev - Gratis

Klik her

 

 

GaveKort

 

Glæd en du holder af med et Kursus Gavekort på et af vore spændende Online Kurser.

 

Læs mere her...

 

 

 
 

Che Bello Design |  Jane Isabelle  | Postbox 235 |  DK-9100 Aalborg |  info@chebello.dk