Velkommen til sommer - Velkommen til Mallorca
Jeg håber at du nyder sommeren i fulde drag. At du har mulighed for at fordybe dig i dine interesser og tanker. Måske planlægger du at realisere en eller flere planer, som du længe har tænkt tanker om?
Måske plasker du rundt i noget lunt badevand langt væk fra din hverdag? Lige meget hvor du er og hvad du laver denne sommer, så håber jeg at du, nu og næste gang, har lyst til at komme med på en ekstra lille inspirationsrejse.
Denne gang gør vi klar til take off og spænder sikkerhedsbæltet. Kom med på middelhavs inspirationsrejse til vores skønne Mallorca. Mallorca er et dejligt sted at bo og være alle årets måneder og dage. Men især den lange sommerperiode nydes i fulde drag.
Kontoret flyttes ud i det fri, tv’et lukkes ned (fra april – oktober) og stort set al aktivitet foregår udenfor, hvor terrasse og pool område er centralt samlingspunkt.
Jeg har samlet en række inspirerende terrasser og boliger, som jeg vil præsentere for dig i denne og næste artikel.
Denne gang er det middelhavs boligernes ude miljøer der er i fokus – Næste gang rykker vi indenfor og lader os inspirere af mallorcinsk boligindretning.
Kom med - Kom med!
Mallorcas smukke rustikke sten
Stort set hvor som helst du befinder dig på Mallorca vil du opleve ældre og nyt smukt stenarbejde. Det kan være et gammelt stengærde af sandsten langs en landevej med mandel og oliventræer. Mange huse er omringet af smukke stenhegn, jernporte og dyb lilla bourgonvilla hække eller lyserøde nerier – (nerium oleander).
Nogle huse har et gennemført all around rustikt look med stenvægge ude så vel som inde. Andre huse har blot en enkelt stenvæg (oftest husets facade) samt en væg med rå sten inde (oftest ved pejse området – men også i køkken).
Her kan du se eksempler på rustikke sten i terrasse og ude miljø, I næste artikel vil de rå stenvægge indenfor være kræs og inspiration til dig.








Minimalistiske ude miljøer
Flere og flere minimalistiske moderne boliger bliver opført på øen. Nogle er så minimalistiske at de falder en smule ved siden af det mallorcinske boligbillede. Men med en ø med mere end 120 forskellige nationaliteter skal der naturligvis være boliger til enhver smag.
Den smukkeste minimalisme der findes hernede er, ifølge mig, den minimalisme der er blødt lidt op med sten, træ, farver og smukke planter. Her kan du se et par eksempler.






Farver – Hygge – Skygge
Som jeg tidligere har nævnt i artikler om boliger på Mallorca, så er terrassen det focale samlingssted i de fleste måneder på året. Derfor indrettes terrassen nærmest som en del af stue og opholdsrum. Materialer som sten, træ og kurveflet er at finde i og på enhver mallorcinsk terrasse.
Lamper, billeder og alverdens accessories bruges til at gøre ude området både attraktivt og funktionelt. Før det attraktive og det hyggelige skabes i en outdoor indretning, er vigtigst af alt at skyggeløsningerne er på plads. Solen kan være brændende og hård, så svale skyggeløsninger er det vigtigste i terrasse miljøet på disse breddegrader. Kig med på billede eksemplerne og lad dig inspirere til at lade din altan eller terrasse blive en større del af din bolig.







Keder du dig?
Har du for meget tid til overs i din ferie, så vil jeg lige svinge et lille kreativt sommerprojekt med ned i din indbakke. Tag en tur ud i naturen og søg efter smukke grene og sten. Nogle af stenene må gerne være med huller.
Bor nogle små huller i træpinde og grene og sæt evt. sten og træstykker på snor. Brug flotte sten og grene som henholdsvis bord og væg pynt. Dekorer en glasskål eller træfad med sten, grene og blomster og du har smukt pynt til din terrasse, udestue eller altan.
Tips til dig:





Ferie på Mallorca?
Min rigtig gode veninde her på Mallorca har en skøn lejlighed til udlejning i det fantastiske Port Andratx, hvis du skulle have lyst til at komme forbi vores mageløse Mallorca. Kig engang på hendes hjemmeside og få nærmere information. Du er også velkommen til at skrive til hende og få et godt tilbud. Ved at benytte dette link kommer du direkte til Susannes lejlighed.
http://www.mallorcalifestyle.dk/


Jeg håber at du har nydt den lille tur til Mallorcas terrasser og håber at du vil flyve med os igen om et par uger, hvor vi lander inde i de mest autentiske og smukke mallorcinske boliger. Lad dig inspirere af fremmede himmelstrøg og lad mig guide dig til de mest charmerende middelhavsboliger.
Vel mødt og på genskriv næste gang i din indbakke.
Mange kreative solskinshilsner
Jane Isabelle Laponnel
Che Bello Design & Academy
Bliv Boligstylist - online. Slip din fantasi og kreativitet fri. Tilmeld dig vores populære online kurser i Boligstyling.





På Che Bello Bloggen kan du læse om dekoration, indretning, livsstil, Mit Mallorca og mine iagttagelser på godt og ondt (med et glimt i øjet). Du finder bloggen